Aylés Garnacha 2010
Aylés er navnet på en meget lille landsby som ligger i Cariñena distriktet som ligger i den centrale del af Spanien. Her ligger også vingården Señorio de Aylés. Området er kendt for at være et godt område, hvor der bliver produceret vine af høj kvalitet.
Vingården Señorio de Aylés råder over mere end 3.000 ha. jord, hvoraf 50 ha. er vinmarker beplantet med Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Garnacha druer. Vinmarkerne er beliggende i 400-800 m. højde og klimaet er karakteriseret ved varme somre og kolde vintre. Vinmarkerne blev beplantet i 1994 og i 1998 blev vineriet bygget. Ejerne af Señorio de Aylés har lavet denne vingård som et prestigeprojekt, hvor penge ikke har spillet nogen rolle. Meningen er at producere det bedste, der overhovedet er muligt i regionen. Beplantning, høst, gæring, lagring og aftapning sker efter de mest moderne principper. Vingården er kåret til ”Best winery of Aragon 2003” af The Gastronomic Academy of Aragon.
Denne rødvin er produceret af 100% Garnacha druer. Det er en velafbalanceret vin med flot rød farve, delikat duft af modne bær og frugter, blød og rund frugtsmag af hindbær og vilde bær samt en lang, blød og behagelig eftersmag med krydrede noter.
Specialpris pr. fl. kun kr. 54,-